søndag den 26. januar 2014

Nyt Semester

Tænkte lige at jeg ville komme med en lille opdatering omkring det nye semester.
Så jeg fik rykket ud af min world studies class. (Yay) Mulighederne var i stedet study hall(Tid til at lave lektier), klaver eller guitar. Så jeg har da meldt mig til guitar! Folk der kender mig ved godt at jeg absolut ingen musikalske evner har, men whatever! Jeg er her jo for at prøve noget nyt! ;-)

Jeg kan rigtig godt lide (alle!) mine nye klasser. Så mange nye mennesker, ret lækkert.
I forhold til  frokerst har jeg nu B frokerst istedet for A frokerst som jeg havde i sidste semester sammen med Hannah. Hvilket betød at jeg måtte ud og finde mig nogle nye "Lunch budies", hvilket endeligt passede mig fint. Ikke fordi at jeg ikke kunne lide at sidde med Hannah og hendes venner, men fordi jeg også bare havde brug for at få lidt flere af mine egne venner hvilket jeg så nu havde en oplagt mulighed for. Jeg endte op med Natasha (Fra svømmeholdet) og en masse andre mennesker (rigtig søde) som jeg allerede har glemt navnene på. Jeg er en klovn til navne, haha ;-)

I fredags da Danmark skulle spille Semifinale mod Kroatien fandt jeg endelig ud af hvordan jeg kunne live streame det! Jeg var så glad, det eneste problem var bare at jeg havde timer mens der var kamp… Jeg endte med at spørge min guitar lærer rigtig pænt om jeg måtte sidde og se det, hvis jeg satte den på lydløs, mens vi spillede? Han begyndte at grine, men endte med at sige ja! (Dejligt at have udvekslings student kortet i baghånden i sådanne situationer ;-) ) Så jeg endte med at sidde og se kampen samt forklare hvordan verdens bedste sport hang sammen til alle de uvidende Amerikanere i min guitar klasse.  Dejligt! Hvordan søndagens finale endte, har jeg ingen kommentarer til :-(

Udover dette har jeg fået en mail med besked om at min hjemrejse indtil videre vil være d. 15 juni, hvorefter jeg skal på en lille Camp i Washington DC, og derefter hjemrejse d. 17 juni- min mors fødselsdag! Dette er planen, men hvis jeg får flere sne dage så kan det være at jeg skal rejse hjem senere, fordi de bliver nødt til at forlænge skole året.

I morgen er skolen endnu engang lukket pga. kulde (Så måske kommer jeg hjem senere ? vides ikke;) )
og højst sandsyndeligt også tirsdag. Planerne for disse dage er ikke helt de store, måske tage i biografen? Ellers bare slappe af herhjemme og hygge ;-)

På søndag i næste uge sætter vi kursen mod Arizona, for nogle varmere himmelstrøg for en fem dages ferie! Jeg glæder mig!!


Laura

Ingen kommentarer:

Send en kommentar